Djurstræffen (Festival)

International Classic TT er ikke bare masser af nostalgisk race på racerbanen. Det er også hyggeligt samvær udenfor, når Djurs Træffen atter stiller op med telt og god musik blot fem minutters gang fra banen. Der vil være arrangementer både fredag og lørdag aften, ligesom det er muligt at overnatte på pladsen.

Hyggelig weekend

Djurs Træffen byder på en hyggelig weekend, hvor du kan være sammen med andre motorcykelinteresserede. Omkring vores motorcykler eller i det store telt på festpladsen. Djurs Træffen åbner fredag klokken 12.00 for indlogering og opstilling af telte.

Mad og drikke
Det vil være muligt at købe mad og drikke under Djurs Træffen. Fredag: Aftensmad. Lørdag: Morgenmad, frokost og aftensmad. Søndag: Morgenmad og frokost.

Musikalsk underholdning

Begge dage er der musikalsk underholdning. Fredag aften vil der blive spillet op til nogle hyggelige timer med diskoteksmusik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne. Lørdag aften byder på live musik, hvor teltet vil rokke derudaf til tonerne fra BlueShot. Bandet er kendt for at levere den rå og usminkede vare med udgangspunkt i bluesmusikken. BlueShot har deres egen originale stil, som de har høstet stor anerkendelse for, så er du til antikedelig og tyk, fed blues/rock, er denne aften lige noget for dig.

Overnatning

Der er mulighed for at overnatte i campingvogn eller eget telt på pladsen.

Credit card

Der vil i år forefindes mulighed for at hæve penge på Dankort, VISA og Mastercard på angivne tidspunkter. Se opslag med tider i teltet og på træfpladsen.

Link til Grund MC www.grundmc.dk